Baggrunden for at inkludere data fra både lokale og globale dataleverandører, i forskningsportalen, er at der inden for forskellige områder, som fx datadækning, -typer, og berigelser, samt målgruppe er en række forskelle på data og for at få det bedst mulige overblik over dansk forskning kan data fra globale og lokale dataleverandører supplere hinanden. I oversigten nedenfor er skitseret de væsentligste forskelle du kan opleve mellem de to typer af publikationsdata og -databaser:
Ja. Ved hjælp af funktionen ‘Matching Records in’ kan du når du befinder dig i en af publikationsdatabaserne se hvilke publikationer, der er dækket af både den Lokale- og Globale Database.
Derudover kan du i begge databaser benytte filtrene under ‘Data Providers’ til at se hvilke- og hvor mange dataleverandører data kommer fra.
For alle dataleverandører (både globale og lokale) gælder det, at vi kun høster de publikationsdata, hvor dataleverandøren har tilknyttet landekoden ‘Danmark’. I fald danske forskningsinstitutioner samarbejder med internationale institutioner, vil disse fremgå i databasen, men kun som samarbejdspartnere.
Ingen af de to databaser – Global- eller Lokal Data – indeholder selvstændigt samtlige danske publikationer fra 2011 og frem, men de to databaser supplerer hinanden ift. dækning af danske publikationer.
I den Globale Database er det de individuelle globale kommercielle dataleverandørers udvælgelseskriterier, der afgør, hvad de registrerer (oftest peer reviewed og fokus på engelsksprogede publikationer).
I den Lokale Database afhænger dækningsgraden af antallet af lokale dataleverandører – forskningsinstitutioner som er dataleverandører og deres samarbejdspartnere er dækket godt, mens øvrige som fx private virksomheder ikke er dækket i samme grad af denne database.
Alle danske forskningsinstitutioner eller øvrige organisationer med lokale systemer til registrering af publikationsoutput, samt mulighed for at levere data via det nationale udvekslingsformat DDF-MXD, er potentielle dataleverandører og -partnere af Danmarks Forskningsportal.
Find mere information om hvad du som mulig dataleverandør bør overveje og være opmærksom på i oversigten: Kan min institution levere data til Portalen?
Data til begge publikationsdatabaser (Global og Lokal) høstes fra de forskellige dataleverandører omkring d. 20. i hver måned. Da der er en processerings- og berigelsestid mellem høst og endelig opdatering af databaserne, kan de forventes at være endeligt opdateret ca. i begyndelsen af hver måned.
Læs mere om de berigelsestiltag – NORA-Enhancements – der foretages i den tekniske dokumentation.
Den Lokale Database genhøster det fulde genstandsfelt fra de lokale systemer ifm. den månedlige opdatering. Dvs. lokale registreringer, der slettes fra et lokalt system, også slettes fra den Lokale Database ved næste opdatering.
Publikationsdata i den Globale Database, er baseret på data fra de globale kommercielle dataleverandører. Hvis data slettes i disse, vil det også blive reflekteret i Den Globale Database. Slettede poster fjernes to gange årligt i forbindelse med en fuld opdatering af genstandsfeltet fra de globale kilder.
Nej. Alle Forskningsportalens databaser er åbne og tilgængelige for alle. Der kan være restriktioner på hvad du kan se eller må downloade fra de enkelte databaser, men selve adgangen er i sig selv fuldt åben.
Der findes 3 søgeinterfaces i både den Globale- og den Lokale Database – Simple, Basic og Expert – som giver dig mulighed for at søge alt efter behov og søgekompetencer. Hvis du har brug for hjælp i hvilken som helst af de tre søgeinterfaces, kan du klikke på ? ikonet, som er tilgængeligt i alle databaserne, og finde tilpassede søgetips.
I alle tre søgeinterfaces er det muligt at benytte de boolske operatorer – AND, OR, NOT – til at kombinere eller udelukke flere søgetermer til den samme søgning.
Der findes ikke en egentlig søgehistorik i databaserne endnu. I alle publikationsdatabaserne kan du dog gemme din søgning ved at bruge funktionen ‘Save Query’. Her genereres et link, som du kan bruge til at genbesøge en specifik søgning (inkl. filtrering) du har foretaget.
I den Lokale Database kan linket i kombination med filtret ‘Added on’ desuden give dig mulighed for at se hvilke nye publikationer der er kommet til din søgning siden sidste opdatering af databasen.
Da databaserne er bibliografiske databaser, har du som udgangspunkt adgang til metadata, dvs. beskrivende data, omkring alle danske publikationer inden for dataleverandørernes dækning. Derudover kan du dog i begge databaser få adgang til en lang række fuldtekster via de links, du finder på posterne. Her findes bl.a. links til de fuldtekst (Open Access) publikationer de lokale dataleverandører selv har registreret, links til PubMed og andre fuldtekstlinks, der kan være tilføjet af dataleverandøren.
Hvis du ønsker kun at se publikationsposter der har adgang til en fuldtekst kan du i alle databaserne benytte filteret ‘Open Access’ til at afgrænse din søgning til kun at indeholde Open Access publikationer.
Fra de tre individuelle globale databaser kan du inden længe eksportere publikations-ID’er som kan benyttes til videre behandling hos den pågældende kommercielle dataleverandørs database eller analyseservice.
I den Lokale Database er der flere eksportmuligheder – du kan både eksportere et mindre datasæt (max 20.000 poster) direkte fra din søgning i flere forskellige formater (bl.a. Excel og RIS for referencer) og hele- eller dele af databasen i DDF-MXD og JSON-format.
Læs mere om mulighederne under Download Data.
Portalen – og publikationsdatabaserne specifikt – har en bred brugergruppe, som spænder fra forskere og studerende som benytter portalen ifm. informationssøgning, til fag- forsknings- og uddannelsesbiblioteker, over til start-ups som benytter data fra den Lokale Database på deres egne platforme, samt Styrelsen for Forskning- og Uddannelse, som bruger den infrastruktur portalen stiller til rådighed i deres dataarbejde.
Lad dig inspirere og læs mere i oversigten over nogle af portalens use cases.
Vi sætter altid pris på feedback, spørgsmål og forslag til udvikling af portalen. NORA teamet kan kontaktes på nora.info@dtu.dk.