Danmarks Forskningsportal udstiller bevillinger fra danske offentlige- og private fonde i bevillingsdatabasen. Databasen indeholder bevillingsmetadata fra 2016 og frem uddelt til både danske og udenlandske bevillingsmodtagere og er afgrænset til forskningsbevillinger.
Databasen udvides løbende med bevillingsdata fra yderligere fonde.
I den nuværende version af bevillingsdatabasen udstilles data fra Carlsbergfondet, Danmarks Frie Forskningsfond samt Novo Nordisk Fonden. Fondene leverer data direkte til Danmarks Forskningsportal i et til formålet defineret dataudvekslingsformat.
Primo 2025 udvides bevillingsdatabasen med bevillingsdata fra Lundbeck Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden samt Innovationsfonden.
Læs mere om fondene her.
Ja, i princippet kan alle danske fonde levere bevillingsdata til portalen. Det kræver dog at man kan levere data i det definerede udvekslingsformat, indgår i tests af data samt herefter leverer bevillingsdata 1-2 gange årligt. Vi er meget interesserede i at inkludere bevillinger fra flere fonde i bevillingsdatabasen, så kontakt os endelig på nora.info@dtu.dk for at høre mere om mulighederne.
Portalen indhenter metadata på forskningsbevillinger fra udvalgte danske fonde fra 2016 og frem herunder titel, beløb, virkemiddel etc. Bemærk at der udstilles data på personniveau dvs. at i fald man f.eks. er registreret som Principal Investigator (PI) på en bevilling så vises dette også i bevillingsdatabasen. I dataudvekslingsformatet findes de præcise metadataelementer, som indhentes fra fondene. Her beskrives også hvordan de håndteres og hvilke felter der er obligatoriske.
Se listen over fonde som pt. leverer data til bevillingsdatabasen.
Pt. leverer fondene bevillingsdata 2 gange årligt (endnu ikke fastlagte tidspunkter) for at afspejle fondenes egne uddelingskadencer. Der leveres et fuldt datasæt ifm. hver opdatering af bevillingsdatabasen, hvilket betyder, at eventuelle ændringer på allerede indhentede bevillinger også opdateres i portalen ifm. med de 2 årlige opdateringer.
Genstandsfeltet for hvilke bevillinger som indgår i databasen er defineret i samarbejde med Arbejdsgruppen for Fonde og Bevillinger.
Der udstilles udelukkende forskningsbevillinger i bevillingsdatabasen. Fondene har klassificeret alle forskningsbevillingerne i henhold til Danmarks Statistiks overordnede virkemidler (Funding Instruments) som skelner mellem typer af forskningens virkemidler og er mere formålsspecifikke.
I bevillingsdatabasen kan man desuden se hvilke bevillinger som er konkurrenceudsatte.
Bevillingsmodtagere kan både være tilknyttet danske- eller udenlandske institutioner – eller enkeltpersoner uden affilationstilnytning. På nuværende tidspunkt er der data fra udvalgte danske fonde i databasen. På længere sigt forventes bevillingsdatabasen udvidet med bevillinger fra Cordis som indeholder EU bevillinger. Her vil vi udstille bevillinger uddelt til modtagere tilknyttet en dansk institution.
I bevillingsdatabasen benytter vi både Danmarks Statistiks (DST) og OECD’s emneklassifikation. Klassifikationerne er overvejende ens og har følgende 6 hovedområder tilfælles:
- Medical and Health Sciences
- Natural Sciences
- Social Sciences
- Humanities and the Arts
- Engineering and Technology
- Agricultural and Veterinary Sciences
DST inkluderer dog også en “Interdisciplinary Research” kategori.
Som man kan se i bevillingsdatabasen, er der i underkategorierne en smule forskel på DST og OECD hvorfor der for nu er valgt at vise begge emneklassifikationer.
Ja, hvor muligt leverer fondene information om hvilke publikationer en given bevilling resulterer i. De resulterende publikationer identificeres for nu i Forskningsportalens Lokale publikationsdatabase og der etableres et link fra den enkelte bevilling til de resulterende publikationer her.
De publikationer som ikke er indekseret i portalen vises, dog uden et klikbart link – det kan f.eks. være hvis en publikation ikke har en forfatter med dansk institutionel tilknytning. Portalens publikationsdatabaser indeholder udelukkende publikationer hvori der optræder mindst en forfatter med tilknytning til en dansk institution.
NORA-Enhancements er en generel betegnelse for standardiserede navne, der bruges på tværs af alle Forskningsportalens databaser. Standardiseringen foretages for at sikre ensartet og struktureret data, som dels gør det nemmere at søge og dels danner udgangspunkt for grupperinger af særlig analytisk interesse. Metadataelementer indsamlet fra forskellige dataleverandører indeholder ofte flere og forskellige navnevarianter, der beskriver den samme værdi, f.eks. forskellige variationer af navnet Københavns Universitet.
I bevillingsdatabasen standardiseres (mappes) alle danske affiliationsnavne mappes til ét standardiseret navn. Navnene ‘University of Copenhagen’ og ‘Copenhagen University’ mappes fx begge til det standardiserede affiliationsnavn: ’KU University of Copenhagen’.
Læs mere om NORA-Enhancements i den tekniske dokumentation.
Ja, de syv fonde som leverer bevillingsdata til den første version af bevillingsdatabasen har lagt en stor indsats i udviklingsarbejdet hvor bl.a. udvekslingsformat, terminologi, genstandsfelt er defineret. Læs mere om arbejdsgruppen her.
Man kan læse meget mere om fondene her.